Saturday, March 10, 2007

2 month down - 3 to go...

Hej allesammen.

Der har simpelthen været mega travlt det sidste måned med en masse aktiviteter samtidigt med skolen og en enkelt midterm (eksamen), men nu skal bloggen opdateres!

Hvad der er sket siden sidst er:

  1. Snow Days

  2. New Orleans trip - Mardi Gras

  3. Toronto trip

  4. Unofficial St. Patricks day og Red Hot Chili Peppers

  5. Min fødselsdag

Snow Days


University of Illinois blev den 13-14 februar lukket pga. snestorm. Det har ikke sket siden en gang i 80'erne, så det er et perfekt år at oplevede det på. Kulden er der dog hvert år herovre, men uregelmæssigt med snestormen. Jeg tog en lille gåtur rundt omkring lejlighedskomplekset jeg bor i og folk var i fuld gang med at grave deres biler fri.













New Orleans trip - Mardi Gras


Jeg tog til New Orleans den 16 til den 18 februar, hvor der var Mardi Gras. De centrale dele af byen var afspærret så optog efter optog kunne passere med folk der kastede med plastic halskæder. Man skulle egentlig passe rimelig meget på for ikke at få en kæde lige i hovedet. Udover optogene var der liv og glade dage i alle gaderne. New Orleans har blandt andet en gade, der hedder Bourbon Street. Denne gade var fyldt med mennesker hele dagen til langt ud på natten og fra altanerne i gaden blev der igen kastet med plastic kæder.














Jeg tog derned sammen med 3 andre internationale studerende (en jyde, en tysker og en hollænder). Vi tog afsted kl. 7 om morgen og efter 12 timers kørsel var vi i New Orleans. Vi tilbragte aftenen i Bourbon Street, der er fyldt med barer og caféer. Næste morgen tog vi på sightseeing i "forstaderne" af byen. Det var efterladte og udplyndrede huse, der mødte os. Ind i mellem fandt man et enkelt hus eller 2 der var gjort i stand efter orkanen Katrina. Det var virkelig et grimt syn! Senere tog vi til Mardi Gras optoget i centrum af New Orleans og blev der resten dagen. Næste morgen kørte vi hjem igen.




















Toronto trip


Den 23-25 februar tog vi til Niagara Falls. Jyden blev skiftet ud med en italiener og afsted kom vi. Denne gang kørte vi 10 timer til Buffalo, overnattede, og næste dag så vi Niagara Falls fra den amerikanske side. Over halvdelen af vandfaldet var frosset til, men det var da et prægtigt syn alligevel. Desuden er der ikke så mange turister om vinteren, hvilket også er et plus. Mine rejsefæller syntes det var lidt af en skuffelse, hvilket gjorde at vi ikke tog til den Canadiske side og så vandfaldet - også selvom den Canadiske side eftersigende skulle være flottere. Det gør nu ikke så meget for jeg tager tilbage igen til maj sammen med min dejlige Margrethe og mor og far. Til den tid skulle man også kunne komme ind bagved vandfaldet og om aftenen skulle det blive lyst op med forskellige farver indefra.

















Efter vi havde set Niagara Falls tog vi til Toronto i Canada. Det var et dejligt møde med km/t i stedet for mph, og et øjeblik følte man sig hjemme. Der skulle dog ikke gå lang tid efter man så skilte på både fransk og engelsk? Det er noget mærkeligt noget at de ikke kan bestemme sig. I Toronto så vi den indre by, Chinatown og CN-tower. CN-tower har verdens højeste offentlige platform og vi skulle selvfølgelig op i det der mest lignede en kæmpe nål. Udsigten var dog heller ikke så ringe endda! I Chinatown købte jeg 7 DVD'er for $20. Kun en af dem var dårlig kvalitet, resten var udemærket.
















Unofficial St. Patricks day og Red Hot Chili Peppers


Ligesom i Danmark hvor man har J-dag så har amerikanerne også en dag hvor "næsten" alle drikker øl og hygger sig. Denne hedder St. Patricks day og er opkaldt efter en fuld irlænder eller sånoget lignende, men det er jo ikke det der er det vigtige... I hvert fald klæder alle sig i grønt og drikker "grøn" øl, dvs. øl med farvestof så alle render rundt med grønne munde... De rigtig incarnerede starter 8 om morgenen :-/ I Danmark rykkede man J-dag fra en onsdag til en fredag for at sikre de studerende i at komme i skole om mandagen igen. I USA har man rykket spring break til at ligge i ugen med den officielle St. Patricks day og derfor har man opfundet "Unofficial" St. Patricks day, der var den 2. marts.
Den 3. marts var jeg til koncert med Red Hot Chili Peppers. Og ja det var pænt fedt!!! Vi havde øv-pladser men det gjorde ikke stemmingen dårligere. En video fra koncerten kan ses herunder eller i video-albummet. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen andre bands jeg hellere ville se end Red Hot Chili Peppers, så det var bare GREAT.




















Min fødselsdag


Min fødselsdag blev fejret i går, hvor jeg inviterede de tætteste venner på fyldte peberfrugter. En af mine roommates deltog også i maden. Jeg fik en basket-trøje fra det lokale college baskethold (Fighting Illini) og vi tog senere på bar og fejrede mig. Vi fik også tid til at diskutere spring break, der er i næste uge. I denne uge vi påny på roadtrip - denne gang til Florida. Turen går til Savannah, Daytona, Miami, Everglades og til sidst Panama City. Jeg tror det bliver godt. I Everglades håber jeg at se nogle alligatorer eller pythons (slanger).

7 comments:

Anonymous said...

Hey Kærn!

Tilltkke med fødselsdagen - vi håber i fik fejret med manér!

Vi kigger tit forbi, men det er jo sjældent der er sket noget nyt :o) Men det er godt at høre at du får udnyttet dit tid i USA maksimalt!

Håber det går godt i skolen, hvordan gik din midterm?

Her hjemme flyver tiden afsted. Rasmus arbejder hårdt for at tjene penge til Lolle, der bruger sin tid på at skrive speciale - hun skal aflvere den 30. marts! Det glæder vi os begge to til! Rasmus har meget strategisk planlagt, at skulle til Korsør for at hjælpe hans forældre med at lave garage i næste weekend plus et par dage :o)

Rasmus tager mulig til Brøndby med nogle af de andre drenge for at se BIF-FCN i dag - ikke at han er ved at konvertere, men når du nu ikke er hjemme til at tage i Parken med ham må han jo søge andre græsgange!

Håber ellers det går godt, mange hilsner, Drost & Lolle!

jon said...

Hej Drengen

Tillykke med føsda´en min ven. Håber du får en super dag. Håber stadigvæk du giver den gas derover.

Tillykke igen

Jon

Martin Kærn said...

Vi har lige haft årets 2 første forårsdage i Champaign. På tirsdag skal jeg ud og spille lidt fodbold udenfor.. Jeg skal nok prøve at opdatere bloggen lidt mere, men der er bare travlt i øjeblikket med alt muligt.

Min midterm gik udemærket. Der var en enkelt opgave jeg ikke kunne regne og så en mindre fejl i en anden. Nu må vi se hvordan resultatet bliver, det kan jo være jeg lavede flere fejl. Men uden tvivl er gennemsnittet lavere herovre end på DTU.

Håber det går godt med Lolles opgave. Margrethe og jeg glæder os til at fejre det!

Angående parken så kan rasmus eventuelt snakke med Harpreet, hvis han har lyst. Hans nummer er 60935356.

Til Jon så jorghh pedalen er i bund :-)

Håber i har det godt allesammen i dk...

Anonymous said...

Hey Kærn,

T'løk' mæ føsseren. Har været en tur på Langelinie og nyde det dejlige solskin, så det ser ud som om at foråret har tænkt sig at kigge forbi.
/Mia & Bo

Martin Kærn said...

Det lyder laekkert. Herovre er vi lige sprunget fra vinter til sommer (20 grader udenfor). I dag skal jeg spille udendoers fodbold og det er kun marts...

Anonymous said...

Hey Kærn!

Håber du har det godt!

Lolle afleverede sit speciale i går, så nu er det tid til at holde påske-ferie.

Du har vel en masse planlagt i påsken, så du kan få set noget mere af det store USA.

Det ser ud til at FCK slår Horsens i dag (den står 1-2) - og ud over det er foråret virkelig kommet til Danmark!

Mange hilsner,
Drost & Lolle.

Martin Kærn said...

Hey Rasmus og Lolle.

Vi har haft ferie allerede i sidste uge. Paaskeferie fejres ikke med fridage fra skolen (som normal helligdag i Danmark), naa vi skal i skole baade skaartorsdag, langfredag og 2. paaskedag.

I foraarsferien var jeg i south carolina og florida. Vi koerte ned langs oestkysten af florida og hjem langs westkysten. Jeg fik set alligatorer og holdte en python slange rundt om halsen... Det var fedt..

Jeg haaber paa at kunne opdatere bloggen i naaste uge. I denne weekend er jeg i Chicago og var til NBA kamp mellem Chicago Bulls og Cleveland Cavaliers i gaar. I dag staar den paa sightseeing...

Jeg haaber det gaar godt hjemme i Danmark. Det lyder godt at FCK har aabnet op for scoringerne.. sommervejret er ogsaa kommet til Champaign - det skifter dog rimelig hurtigt til kedelig regn..

Hilsner
Martin